|
|
Forsiden >
Bestyrelse > Nye medlemmer
BLIV MEDLEM AF ROSKILDE SEJLKLUB
Vi byder gerne nye medlemmer velkomne – enkeltpersoner og familier.
Hvis du sejler eller gerne vil sejle i sejlbåd, motorsejler, motorbåd,
joller eller kajakker, så er Roskilde Sejlklub klubben for dig. Kom og
besøg os og få en snak om forholdene.
Hos os kan du lære at sejle uanset alder og interesse. Vi underviser
børn i at sejle optimistjoller og når de bliver lidt ældre, kan vi også
hjælpe dem med at lære at sejle i større joller. De voksne lærer vi at
sejle i kølbåde og speedbåde.
Efter kurser hos os, kan du tage Speedbådsførerbevis, Duelighedsprøve i
Sejlads og Yachtskipper 3.
Til begyndere har vi en hel del optimistjoller og større joller, som kan
lånes i den første tid. Vores sejlerskole for voksne har egne sejlbåde
til rådighed.
Sommeren igennem arrangerer vi træningssejladser til kapsejlads i joller
og større sejlbåde, og vi afholder naturligvis en række kapsejladser, så
du rigtig kan få lært at bruge din båd optimalt.
Lægger fjorden til med is, er der naturligvis også mulighed for at komme
til at sejle isbåd.
Den sociale side af klubben er jo også vigtig. Vores dejlige klubhus er
naturligvis til rådighed for medlemmerne. Vinteren igennem er kantinen
åben søndag middag og ved arrangementer, ligesom en del af vores især
ældre medlemmer, der har fået tid til det, mødes til en snak ved
middagstid til hverdag.
Roskilde Sejlklub er en af landets større og ældste sejlklubber. Vi blev
100 år i 2005, men vi har altid været meget interesserede i unge og
yngre sejlere. Det er jo fremtiden.
Medlemskontingenter kan ses på hjemmesiden under ’Bestyrelsen’.
Se Indmeldings-skema.
Se
Sejlklubbens vedtægter
Se Kontingent & taksttabel
Indmeldings-skemaet kan printes ud, udfyldes og sendes med posten til:
Roskilde Sejlklub
Strandgade 12
4000 Roskilde
Roskilde Sejlklub - Strandgade 12 - 4000 Roskilde
|

 |