KAPSEJLADSTILSKUDSREGLER
Alle medlemmer af Roskilde Sejlklub (afd. V undtaget) kan søge tilskud
til dækning af allerede afholdte udgifter i betydende kapsejladser –
defineret som DM, NM, VM, DS-klassebådsmesterskab samt andre tilsvarende
og for RS væsentlige kapsejladser (f.eks. Guldpokal for Nordisk
Folkebåd).
Tilskud kan søges til dækning af startgebyr og til transport, såfremt
kapsejladsen har fundet sted uden for Roskilde Fjords og Isefjordens
områder. Såfremt klubejet båd (optimistjolle undtaget) anvendes, kan
højst 50 % tilskud opnås.
Alle opgørelser af udgifter til transport og startgebyrer skal kunne
dokumenteres med kvitteringer, bilag og resultatliste fra stævnet. Ingen
ansøgere vil kunne opnå RS-tilskud på over 66 % af egne totale
nettoudgifter.
Ansøgning om tilskud sendes til RS’s bestyrelse med en klar angivelse af
opnåede tilskud fra anden side, f.eks. tilskud fra Dansk Sejlunion, Gl.
Roskilde Sejlere etc. samt fra evt. sponsorer.
Bestyrelsen vil efter afslutning af sæsonen fordele det til rådighed
værende beløb ansøgerne imellem efter forholdsfordeling for de enkelte
ansøgeres nettoudgifter.
Ansøgninger skal være bestyrelsen i hænde senest 31. oktober.
Bestyrelsen
Indsat 06.06.11 JB
|