| Opdateret: 06-02-12 |
|
|
Forsiden > Nyhedsarkiv > 2012 > Bundmalinger Bekendtgørelse underskrevet
af Steen Wintlev
Miljøministeriet oplyser til Dansk Sejlunion, at
Miljøminister Ida Auken har underskrevet den nye bekendtgørelse
om bundmaling, som betyder en treårig forlængelse af den
nuværende bekendtgørelse.
Den nye
bekendtgørelse er endnu ikke kommet i Lovtidende, men
Miljøministeriet fortæller, at det skyldes, at der ved
årsskiftet traditionelt er en lang række love osv. der skal
bekendtgøres. Men Dansk Sejlunion kan offentliggøre at den nye
bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2012.
En del sejlere har henvendt sig til Dansk Sejlunion, da de frygtede, hvad der kunne ske ved årsskiftet, når den gamle bekendtgørelse tidsfrist løb ud. Alle kan nu være glade, da forlængelsen på tre år betyder, at sejlerne forsat har mulighed for at sejle med en nogenlunde ren bund. Som en konsekvens af manglende alternativer udskydes forbuddet mod bundmalinger indtil 1. januar 2015. Det giver således tre år mere til at finde alternativer eller til at færdiggøre EU direktivet, som fremtidigt vil komme til at regulere brugen af bundmalinger. Dansk Sejlunion har i den
forløbne treårs periode haft et godt samarbejde med
Miljøstyrelsen og vil også i de kommende tre år tale sejlernes
sag i styrelsen. Vores mål er forsat at finde miljørigtige
løsninger, der er brugbare og acceptable for sejlerne.
20-12-2011 (Indsat 06.02.12 JB)
|