0





  Web-master 

Opdateret: 11-11-09

 

 

 

 Forsiden > Sponsorer > Sponsornyt09.09

Sponsernyt




NY SPONSOR OG ÆNDRING AF SPONSORATER I ROSKILDE SEJLKLUB

Det er med fornøjelse, at vi kan præsentere en ny sponsor i sejlklubben og opgradering af to eksisterende sponsorater!
For bestyrelsen er det særdeles positivt, når RS kan indgå i et løbende samarbejde med det lokale erhvervsliv, og sejlklubbens sportslige mål kan forenes med sponsorernes ønske om profilering gennem sejlklubbens virke samt oplevelser leveret af RS.

Vi har fornøjelsen af at byde Friluftsland velkommen som ny sponsor i Roskilde Sejlklub for kajakafdelingen. Friluftsland har gennem de seneste sæsoner gennemført demonstrationssejladser fra Roskilde Sejlklubs anlæg med det formål at fremme kajaksporten.
Friluftsland vil blive profileret på et antal af klubkajakkerne og vil donere kajakmateriel.

Nordea Fonden og Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen har hver givet et bidrag til køb af
en 420 jolle.

Roskilde Avis' sponsorat er blevet opgraderet, og en af klubbens skolebåde har fået profilering af Roskilde Avis' logo.
Skolebådene indtager en vigtig rolle i uddannelsen af morgendagens sejlere, og det er velfortjent, at disse både også modtager bevågenhed.

På Matchrace siden er der ditto sket en sponsoropgradering.
Columbus Marine har ligeledes ønsket at forøge deres synlighed. Columbus Marine bliver fremover bådsponsor og sponserer fremover en J22 båd, og vi ser frem til flittig brug af denne båd.

Vi ønsker dem alle tillykke med et godt valg og ser frem til et godt samarbejde i lang tid fremover.
Dette ønske gælder naturligvis alle vore sponsorer, og vi bringer i dette moment en tak til dem alle hver især.

Formanden, August 2009


 


 Roskilde Sejlklub - Strandgade 12 - 4000 Roskilde